Esbjerg Fotoklub

Esbjerg Fotoklub

Esbjerg Fotoklub startede i 1974, og har gennem tiden gennemgået en stor udvikling.

Vi har et aktivt klubliv, der foregår i et rigtig godt miljø, hvor der er plads til alle –

uanset kunnen og forudgående viden om fotografi!

Vi samles i den fælles interesse for fotografi og hjælper hinanden med tips, idéer og gensidig inspiration. Vore aktiviteter omfatter bl.a. foto-ekskursioner, konkurrencer, foredrag og kurser, foruden en fast ugentlig mødeaften i klubbens egne lokaler. Her finder man også et veludstyret foto-atelier og IT udstyr til avanceret billedbehandling.

Klubben er medlem af Selskabet for Dansk Fotografi. Her deltager de, som gerne vil konkurrere i det årlige danske mesterskab for fotoamatører, for derigennem at hente inspiration til deres fotografi. Det har gennem årene givet mange gode placeringer til klubbens medlemmer, og derfor har klubben traditionelt ligget blandt de bedste i Danmark.


Senest Nyheder

Den 41. Internationale Fotoudstilling (DI41)

Esbjerg Fotoklub inviterer til åbning af Den 41. Internationale Fotoudstilling – DI41 – i samarbejde med Esbjerg Hovedbibliotek og flere internationale fotografer.


Den officielle åbning af årets udstilling finder sted d. 21. september kl. 12:00 med Ib Thordahl fra Fujifilm Nordic Danmark AB som taler. Efter åbningen holder billedkoordinator og indehaver af fotoboghandlen Fragment Bodil Nygaard Jensen et oplæg om fotobøger i dagens billedverden.  Alle er velkommne og vi håber på at se en masse af jer.


Udstillingen kan herefter ses til d. 1. november 2024 i Hovedbibliotekets regulære åbningstid.

Se udstillingskataloget her.

Esbjerg Fotoklubs ungdomsgruppe

Er du en ung fotografspire? Har du lyst til at tage spændende billeder med din mobil eller med dit kamera? Har du lyst til at møde ligesindede? Så har Esbjerg Fotoklub et godt tilbud til dig!

Esbjerg Fotoklub, der med sit 50-års jubilæum i år ikke bare ser bagud, men også fremad, starter en dedikeret ungdomsgruppe for alle foto-interesserede op til 25 år. Gruppen får sin helt egen mødeaften i klubbens lokaler og sit eget aktivitetsprogram, som de unge selv er med til at bestemme. Samtidig vil de unge kunne deltage i de almindelige klubaktiviteter efter ønske og behov.

læs mere her.

Medlemsfordele

Udflugter og konkurrencer

Gratis adgang til fotostudie

Klubaften hver uge

Foredrag og inspirations-aftener

Plads til alle – også nybegyndere

50 % Studierabat

Har du lyst til at blive medlem af Esbjerg Fotoklub?

Du er velkommen til at deltage i op til fire mødeaftener for at finde ud af, hvad der sker i klubben, inden du beslutter dig.

Send en E-mail til

bestyrelsen@esbjergfotoklub.dk

Kontingentet er 460 kr. pr. halvår

(Studierabat til unge under 24 år)

Vi glæder os til at byde dig velkommen!


Vi holder til på Vesterhavsgade 57. i Esbjerg. Indgangen til vores lokale findes i bagerst i gården i kælderen.


spørgsmål kan sendes direkte til os på mail eller via deres facebook side Esbjerg Fotoklub | Facebook