Klub Mesterskaber
Klubmesterkaberne i Esbjerg Fotoklub
Esbjerg Fotoklub afholder hvert år klubmesterskab, hvor der kæmpes om titlen som årets klubmester to kategorier - farvefotografi og monokrom fotografi.
Klubmesterskabet er delt op i 3 runder - 2 runder i forår/sommer og 1 runde i efteråret.
Runde 1 og 2 afholdes som digitale - det vil sige at der indsendes billeder til bedømmelse i digital form.
Runde 3 afholdes i papirformat - det vil sige, at billeder der ønskes bedømt skal indsendes i papirformat.
De samlede vinder af klubmesterskabet i henholdsvis farve- og monokrom fotografi, kåres på baggrund af den fotograf der over de 3 runder har opnået flest point.
Der må maksimalt deltages med 4 billeder i hver kategori pr. runde af klubmesterskabet.
Pointfordelingen til klubmesterskabet
I hver kategori kæmpes der om følgende point:
- 20 point for en 1. plads
- 15 point for en 2. plads
- 10 point for en 3. plads
- 8 point for en placering som nummer 4-10.
- 5 point for hvert billede man deltager med.
1., 2. og 3. pladsen kan ikke deles - det vil sige at der skal findes en entydig vinder af disse tro positioner.
Der kan godt være pointlighed for positionerne 4-10.
Der udbedes en dommerkommentar for placeringerne 1-10.
Formalia vedrørende klubkonkurrencen
Digitale billeder skal afleveres i maksimalt 1980 pixels på længste led - og i en opløsning på 300x300 dpi og være i .jpeg eller .jpg format.
Billeder i papirformat skal afleveres i formatet 30x40 cm. Man bestemmer selv om man ønsker at anvende passepartout.
For alle billeder gælder at de ikke må indeholde vandmærke.
Billeder der tidligere har vundet en runde af klubmesterskabet (1. plads) må ikke deltage i klubkonkurrencer fremadrettet.
Der må maksimalt deltages med 4 billeder i hver kategori pr. runde af klubmesterskabet.