Bliv medlem !

Hvis du vil mere med dit fotografi, er det måske noget for dig at blive medlem af Esbjerg Fotoklub ?

Vi mødes til klubaftener tirsdage kl. 19.30 sæsonen igennem, og her der er altid en aktivitet på programmet. Du kan se programmet for denne sæson her.

Generalforsamling 2015

Ofte er klubaftenen en tur ud af huset, det kan være i omegnen af Esbjerg, eller på institutioner i kommunen, hvor der er spændende steder at finde motiver !

Fotografering på Esbjerg Kulturskole

Klubaftenenerne giver også mulighed for at få en god fotosnak. Medlemmerne af klubben har mange kompetencer på en lang række områder, såsom makro, HDRI, streetfoto, natfoto, naturfoto, mobilfoto, billedprintning, komposition, fototeknik og meget mere… Du vil altid kunne finde en, der kan give dig et godt råd !

Klar til Jyske 2013

Året igennem er der også mulighed for at deltage i forskellige fotokonkurrencer. Klubkonkurrencen består af tre interne konkurrencer, og ved årets afslutning kåres årets klubmestre.  Klubben deltager også i to større danske konkurrencer.

De Jyske Mesterskaber i Fotografi og “Den Nationale”, der er det landsdækkende danmarksmesterskab i fotografi afholdes hvert år, og det er konkurrencer, der lægges megen energi i blandt klubbens medlemmer.

Et af højdepunkterne i året er Esbjerg Fotoklubs Internationale Fotoudstilling, hvor klubbens medlemmer udstiller sammen med internationale fotografer.

Fernisering på 31. Internationale Udstilling 2014

Esbjerg Fotoklub er medlem af Selskabet for Dansk Fotografi, SDF, og som medlem af klubben er man automatisk medlem af SDF også. Besøg SDF’s hjemmeside.

Overvejer du at blive medlem af Esbjerg Fotoklub, vil vi gerne invitere dig til at besøge os. Du er velkommen til at komme til tre klubaftener, før du melder dig ind, for at se om det er noget for dig.

Inden du møder op vil det være en god ide at tage kontakt til klubbens formand Poul Helt pr. mail eller på tlf. 22156712

Kontingentet i klubben er kr. 585 pr halvår.