Jimmy Juncker
Jimmy Juncker
Medlem siden: 2024
Jeg er født og opvokset i Esbjerg, men tog i 1999 til Aalborg med min kæreste for at uddanne mig til datalog og derigennem videre til arbejde i Aarhus. Vi kom retur til Esbjerg i 2013 og jeg arbejder til dagligt som systemarkitekt for en IT-virksomhed i Esbjerg.
Jeg har egentlig altid godt kunne tænke mig at fotografere, men er først sådan rigtig kommet i gang i starten af 2020'erne. Jeg meldte mig ind i Esbjerg Fotoklub grundet lidt nudging fra min svigerfar, men også for at have muligheden for at møde ligesindede.
For mig er teorien og teknikken bag fotografering interessant, og jeg synes det er sjovt at omsætte det teoretiske til noget konkret ude i den virkelige verden. Dette kan være igennem fotosessions med medlemmer fra fotoklubben, venskaber eller med min datter, som for nyligt selv har vist interesse for fotograferingens forunderlige verden. Nyder alle former for fotografering - om det er natur, portræt, street eller urbex.