Jubilæumsudstilling

STOR FOTOUDSTILLING PÅ ESBJERG RÅDHUS

Det er en flot og mangfoldig buket af spændende fotografier, som Esbjerg Fotoklub viser på sin 50-års jubilæumsudstilling på Esbjerg Rådhus d. 20. juni - 4. juli 2024.

Vi kommer vidt omkring, både geografisk og i den fotografiske motivverden, når 29 af klubbens fotografer viser deres yndlingsbilleder i stort format. Udstillingen dækker et bredt spektrum af fotos – fra smukke naturstudier, dramatiske sportsbilleder, billeder, der leder tanken hen på “fantasy”, til fotos fra nær og fjern – bl.a. Japan, Perú, Sahara, Island og Grækenland, men også fra nærområdet Henne, Esbjerg Havn og Fanø. Udstillingen åbnes af Ib Thordalh, et prominent medlem af den danske fotobranche.

“Vi glæder os til at vise vores billeder til Esbjergs befolkning, og vi takker Esbjerg Kommune for muligheden for at bruge Rådhuset, hvor rigtig mange borgere jo har deres gang,” siger udstillingskoordinator Frits Andersen.

“Trods sine 50 år er Esbjerg Fotoklub inde i en rivende udvikling. Det er dejligt i sig selv, men også fordi det viser, at vi nu endegyldigt har lagt Corona-tiden, med dens udfordringer for foreningslivet, bag os,” udtaler Claus Madsen, formand for fotoklubben. 

Nordea Fonden og Nordic Digital Lab har støttet tilblivelsen af jubilæumsudstillingen, der

åbner med en offentlig fernisering d. 20. juni kl. 16:00

Jubilæumsudstilling

Esbjerg Fotoklub præsenterer en spændende fotoudstilling på Esbjerg Rådhus fra d. 20. juni til d. 4. juli 2024. Udstillingen vil vise en bred vifte af billeder fra vores medlemmer, der spænder over alle genrer inden for fotografering. Fra maleriske landskaber til spændende portrætter, vil der være noget for enhver smag.

Vi invitere alle til at besøge Esbjerg Rådhus og opleve denne unikke udstilling, der fejrer lokalt fototalent. Det er en fantastisk mulighed for at opleve den kreative mangfoldighed i vores samfund.

EFK_Pressemeddelelse_10.06.2024.pdf