Spændende foredragsaften i klubben

EFK_2021_11_ Bjarne Hyldgaard-9613

Efter ophævelse af de Corona-restriktioner, som umuliggjorde de klassiske mødeaftener i klubben, er vi nu i fuld gang igen med spændende aktiviteter såsom foredrag og eksperimental fotografi i atelieret.

Tirsdag d. 9. November gæstede Fotograf Bjarne Hyldgaard (Ålborg) klubben og holdt et inspirerende foredrag om sit arbejde og om konkurrencefotografi, rigt underbygget med fantastiske billeder. Foredraget indeholdt også en ”mini-tutorial” i avanceret arbejde med Photoshop og demonstrerede, hvorledes Bjarne kæler for selv den mindste detalje i hvert eneste billede – fra grundig planlægning af en optagelse til den aller sidste finpudsning i efterbehandlingen. At det fører til fremragende resultater ses bl.a. ved, at Bjarne er en af Danmarks mest succesrige konkurrencefotografer, som også er blevet ”Nordisk Mester i fotografi” hele tre år i træk.