
Medlem siden: 2021
Min interesse for foto startede i slutningen af firserne i de gamle analoge dage. Derefter har det desværre ligget stille i tredive år, indtil jeg købte nyt fotoudstyr i 2020. Dengang som nu er min store interesse naturen. Bosiddende i Oksbøl har jeg et at landets største sammenhængende naturområder med hede, skov og strand lige uden for døren.
Alt stort som småt, der kan krybe, kravle, gå og flyve, bliver fotograferet. Især guldsmedene har min store fascination – de er fantastiske flyvere. Men de kan også være fabelagtigt udfordrende motiver, når de kommer med samme hastighed som et jagerfly.