DSC_0025113februar 11, 2019untitled shoot-Edit-3

Medlem siden: 2014

Carina Kryger Rønberg tog sine første billeder, da hendes forældre gav hende et engangskamera med på lejrtur – med erindringer om gode oplevelser som resultat.  Med digitaliseringen kom muligheden for hende at investere sin beskedne elevløn i et digitalt spejlreflekskamera, som først blev brugt til at forevige smukke heste og skabe billeder til opgaverne på landbrugsskolen.

I dag ligger hendes fotografiske interesse mest inden for portrættets evner til at vise et udtryk, en følelse eller et tilfældigt øjeblik. Udfordringen i at få poseret den gravide, så hun føler sig smuk, få den tvære tumling til at smile og ikke mindst at dokumentere sine egne børns hverdag. 

”Jeg har altid været interesseret og draget af billeder og specielt fotografiets fastfrysning. Et øjeblik, som ikke kan genskabes, men som på næsten magisk vis er bevaret, måske i al evighed, takket være kameraets evne til at fastholde det. Fotografiet er vigtigt, fordi det er minder, øjeblikke og forevigelse.”

Udvalg af Carinas billeder