Medaljer og diplomer til klubbens medlemmer !
En stor tak til alle, der hjalp til med forberedelsen og afviklingen af Jyske 2013. Det var jo et velbesøgt og vellykket arrangement – der var omk. 110 deltagere i alt, som så ud til at være tilfredse, da de tog hjem.
Guldmedaljen i kategorien Eksperimental foto gik til Lotte Andersen for farvepapir-billedet “Autumn”. I Monokrom (SH) fik Torkil Michelsen en guldmedalje for billedet “Models”. I Natur-kategorien var det Ida Refsgaard, som fik en bronzemedalje for billedet “Lunde” fra Færøerne. Et stort tillykke til de tre medljevindere!
Tillykke med dommerdiplomerne til Finn Guldborg Pedersen (serien “Blæst” i Farvepapir og “Træ” i Eksperimental-kategori), Peter Marczak (“Isfugl med bytte” i Digital farve) og Søren Skov (“Gannet” i Digital farve)!
Tillykke med antagelserne til Bettina Dam, Birthe Diget, Poul Helt, Erik Holmgaard, Niels Linneberg, Jes-Peder K. Løkke, Ib Corneliussen Nielsen og Verner Poulsen!
Den samlede vinder af hele fotoudstillingen/-konkurrencen blev Ronald Jensen fra Fotolinsen i Silkeborg. Lotte Andersen og Torkil Michelsen blev henholdsvis nr. tre og fem i den samlede stilling, da alle point var talt sammen (godt gået!). Bedste klub var Focus, Silkeborg med Esbjerg Fotoklub på en tæt andenplads (fem antagelser mere, så havde vi generobret førstepladsen).
Mvh. Frits