Galleri Bag Diget – to af fotoklubbens medlemmer åbner galleri i Bramming

Åbningsudstillingen viser fotos af Trine Kjær Larsen og Finn Guldborg Pedersen. Det er en bred udstilling, der dækker over flere genrer, men med hovedvægt på den lokale natur. Udstillingen hænger foreløbig til og med august. Galleri bag diget er et lille hyggeligt galleri tæt på vadehavet, som primært vil vise ejernes egne fotos. Der vil dog løbende blive arrangeret udstillinger med andre kunstnere. Der kan parkeres i gårdspladsen Sønderbyvej 10, men der er indgang til galleriet fra Darum Kirkesti lidt længere nede af vejen.