FIAP Guldmedalje til klubmedlem
Søren Skov, mangeårigt medlem af Esbjerg Fotoklub, modtager FIAP Guldmedalje.
[singlepic id=936 w= h= float=none]På den 3. internationale Perlensis Digital Photo Salon i Ungarn er Søren Skovs billede “ballet” blevet tildelt den højst opnåelige hæder, en FIAP Guldmedalje i kategorien experimental.
[singlepic id=937 w=400 h= float=none]Søren Skov siger: “Jeg er ikke uvant med at få medaljer m.m. på Internationale saloner, men aldrig før har jeg opnået at få tildelt en FIAP Guldmedalje, det er så stort at jeg kniber mig selv i armen for at forstå at det er rigtigt.
Billedet er taget på Esbjerg Kulturskole, en aften som Niels Linneberg havde arrangeret, hvilket gør det ekstra sjovt, det viser bare at de gode motiver er lige omkring en.
Pigen på billedet er en af de dygtige ballet piger fra Esbjerg Kulturskoles ballet linie og de bevægelsesuskarpe personer rundt om pigen er tillavet i Photoshop.”
Derudover fik Søren 8 antagelser ud af 12 indsendte billeder.
Læs mere om 3rd. PERLENSIS DIGITAL PHOTO SALON