Cover billede: Finn Guldborg Pedersen
Det sker i Esbjerg Fotoklub …
Klubben har fast mødeaften hver tirsdag fra kl. 19:30 til ca. 21:00 (dog lukket hele juli måned). Der bliver lagt et program for et halvt år ad gangen.
På mødeaftenerne ser vi ofte på billeder, som medlemmerne har taget, eller vi får besøg af en fotograf, der f.eks. fortæller om landskabsfotografi, street-fotografi eller andre genrer, foruden forskellige teknikker.
I forårs- og sommermånederne tager vi ofte ud af huset for at fotografere sammen.


Blandt de mange spændende aktiviteter kan nævnes:
-
Deltagelse i Esbjerg Festuge, hvor vi dækker festlighederne for arrangørerne med mulighed for at vinde en præmie for bedste festugefoto;
-
Udsmykning af de nye tunneller i Kvaglund, der har fået fotocollager på væggene, så man undgår graffiti – en spændende opgave for klubbens medlemmer;
-
Fotoudstilling på Esbjerg Bibliotek om Den Royale Løbeklub op til ROYAL RUN18 i Esbjerg;
-
Deltagelse i TALL SHIP RACE i juli 2018;
-
Årlig fotoudstilling ”Den Internationale” på Esbjerg Bibliotek, arrangeret af Esbjerg Fotoklub
Som medlem af Esbjerg Fotoklub får du …
-
deltagelse i hyggeligt og inspirerende samvær med ligesindede;
-
adgang til alle klubaktiviteter, såsom fotoekskursioner, kurser, foredrag, konkurrencer, osv.;
-
brugsret til fotoatelier med moderne studieblitzanlæg;
-
brugsret til klubbens IT-udstyr til billedbehandling og fotoprinter.


Om klubben
Esbjerg Fotoklub startede i 1975, og har gennem tiden gennemgået en stor udvikling.
Vi har et aktivt klubliv, der foregår i et rigtig godt miljø, hvor der er plads til alle – uanset kunnen og forudgående viden om fotografi.
Vi samles i den fælles interesse for fotografi og hjælper hinanden med tips, idéer og gensidig inspiration.
Klubben er medlem af SDF, som er en paraplyorganisation for fotoklubber i Danmark. Her deltager de, som gerne vil konkurrere i det årlige danske mesterskab for fotoamatører, for derigennem at hente inspiration til deres fotografi. Det har gennem årene givet mange gode placeringer til klubbens medlemmer, og derfor har klubben altid ligget blandt de bedste i Danmark.
Gennem SDF kan man også på internationalt plan deltage i udstillinger rundt om i verden. Her har klubbens medlemmer gennem årene opnået mange fornemme resultater.
Lyst til at blive medlem af Esbjerg Fotoklub?
Du er velkommen til at deltage i op til fire mødeaftener for at finde ud af, hvad der sker i klubben, inden du beslutter dig.
Send en mail til Carina:
formand@esbjergfotoklub.dk
Kontingentet er 460 kr. pr. halvår
Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben!
